Dagsetning
12. júní
kl. 19:30
Aðgangseyrir
Upplýsingar um viðburð eru á ábyrgð skipuleggjanda

Åbning af Sagatid.dk

Nordatlantens Brygge , Erlendis

Islændingesagaerne er Nordens største bidrag til verdenslitteraturen. I 2015 udkom en nyoversættelse, så de kan læses på et mundret dansk, og nu åbner en ny formidlingsportal, der bringer sagaerne i dialog med nutiden.

På Sagatid.dk har 18 nordiske forfattere udfordret udvalgte afsnit fra sagaerne for at give deres bud på, hvordan de vedkommer os i dag. Desuden har en række velkendte fotografer skildret de steder, hvor sagaerne udspiller sig, og samlet set er sagatid.dk et inspirerende litterært univers på nettet, hvor man kan gå på opdagelse i sagaerne og deres verden gennem nutidens optik.

Sagatid.dk åbnes og præsenteres officielt denne aften. 

Arrangementet
Redaktkør Henrik Poulsen fortæller om ideen med sagatid.dk, før Annette Lassen fortæller om sagaerne som litteratur. Derefter vil forfatterne Christian Dorph og Dy Plambeck, der begge har bidraget med nyskrevne tekster, fortælle om arbejdet med at omforme stoffet i de oprindelige sagaer til moderne litteratur.