Dagsetning
30. október
kl. 19:30-21:30
Aðgangseyrir
Upplýsingar um viðburð eru á ábyrgð skipuleggjanda

I Oldtidssagaernes Univers

Nordatlantens Brygge , Erlendis

Oldtidssagaerne er veloplagte og uforglemmelige beretninger og litterære perler om danske og nordiske sagnkonger og sagnhelte som Ragnar Lodbrog, Rolf Krake og Harald Hildetand. I disse sagaer møder vi skurke fra Jylland, voldelige møkonger, vise dronninger, bersærker, trolde, blåmænd, drager og (sexgale) dværge. Og hele denne fantastiske verden præsenteres i sagaernes tilbageholdte og lakoniske stil. 

Oldtidssagaerne blev dog længe anset som en slags middelalderens kiosklitteratur og derfor har de levet i skyggen af islændingesagaerne. Ikke desto mindre har de fra gammel tid spillet en stor rolle for vores viden om den ældre danske historie - og uden oldtidssagaerne ville vores sagnhistorie ganske enkelt være både kortere og kedeligere.

I disse år udkommer den første samlede oversættelse af oldtidssagaerne (Gyldendal, 2016-19), så de alle bliver tilgængelige og kan nydes i et mundret og moderne sprog. Udgaven er redigeret af Annette Lassen, Den Arnamagnæanske Samling, Københavns Universitet, og illustreret med nye træsnit i farve af Peter Brandes (ovenstående billede er et udsnit fra et af hans træsnit).

Arrangementet
Annette Lassen fortæller om oldtidssagaerne og deres univers og Sofie Gråbøl læser uddrag fra dem. Arrangementet varer ca. 90 minutter (inkl. spørgetid). De første seks bind med Oldtidssagaerne vil kunne købes til særpris i litteratursalonens café, der åbner en time før arrangementet starter.

Efst á baugi