100-året for Islands selvstændighed og suverænitet — folkets højtid!

100-året for Islands selvstændighed og suverænitet – nationens fest!

Island blev en fri og suveræn stat da forbundsloven trådte i kraft den 1. december 1918. Man kan sige at dette var en af de vigtigste etaper I selvstændighedskampen, som på det tidspunkt havde stået på i næsten et helt århundrede.

Altinget i Island har vedtaget et beslutningsforslag om hvorledes 100-året for Islands selvstændighed og suverænitet bør fejres, og her lægges der vægt på kultur og sprog samt på nationens deltagelse. Den 18. juli afholder Altinget et festmøde på Þingvellir, idet det er dagen hvor aftalen om den dansk-islandske forbundslov blev vedtaget med en underskrift, Altinget vedtog et lovforslag den 9. september og lovforslaget blev vedtaget ved en folkeafstemning den 19. oktober. Loven trådte i kraft den 1. december samme år. Alle Islændinge får mulighed for at følge med i mødet i en direkte fjernsynsudsendelse. Suverænitetsdagen, den 1. december, holdes højtidelig i hele landet og den får god dækning i radio og fjernsyn.

Jubilæumsårets program udarbejdet i samarbejde med folket i landet

Den 1. januar 2018 blev jubilæumsårets program indledt med en premiere på en film om Islands suverænitet 1918-2018. I filmen gennemgås, kort fortalt, Islands selvstændighedskamp med vægt på den vigtige etape der blev opnået da Island blev en suveræn stat i 1918. Filmen kan ses her på hjemmesiden på tre sprog, islandsk, dansk og engelsk . Jubilæet fejres hele året med et utal af begivenheder i hele landet.

I slutningen af 2017 henvendte man sig til befolkningen i forbindelse med udarbejdelse af programmet for jubilæumsåret. Man lagde vægt på kvalitet og variation i begivenheder med reference til begivenheden, hvad enten man ser tilbage til fortiden eller fokuserer på nutiden eller fremtiden. Begivenhederne har relation til de fleste områder af samfundet, såsom uddannelse, kultur, videnskab, sundhedsvæsen, politik, erhvervsudviklingen, kommunikation og menneskers daglige liv. Man valgte omkring 100 begivenheder til jubilæumsprogrammet og disse blev præsenteret i begyndelsen af december 2017.

Programmet ændres hele tiden idet man hele året kan registrere begivenheder på programmet her på jubilæumsårets hjemmeside . Der er nu knap 300 begivenheder på jubilæumsprogrammet og antallet vokser hurtigt.

På selve suverænitetsdagen er der mangfoldige begivenheder i hele landet. Islands regering vil stå for et program i dagens anledning, dette udarbejdes i samarbejde med unge mennesker og programmet tager udgangspunkt i deres interesser og idéer om suverænitetens fremtid. Selvstændighedskampen i det 21. århundrede vil blive hovedemnet hos de kunstnere, designere, forskere og videnskabsfolk der udarbejder varieret stof og happenings til festen. I Reykjavík byder nationens største kulturinstitutioner på kunst- og kulturrelaterede begivenheder og desuden bydes der på begivenheder i alle landsdele. Der vil blive set frem i tiden, til de næste 100 år, med sidste århundredes historie i bagagen.

Lad os fejre 100-året for suverænitet sammen

Programmet er meget varieret og jubilæumsudvalget håber at det vækker interesse hos de fleste og at Islændinge og vores gæster sammen fejrer 100-året for Islands selvstændighed og suverænitet. Nu er der chance for at stoppe op, se sig over skulderen og mindes, se hvad der er opnået, se hvad det sidste århundredes fremskridt har ført med sig for os og se ud mod fremtiden. Mange af begivenhederne på jubilæumsprogrammet ser frem i tiden og viser en ny generations interessante og skabende fremtidssyn.

Vil du gerne få ugentlige nyheder af jubilæumsårets program?

Jubilæumsårets programside opføres regelmæssigt når nye begivenheder kommer til. For ikke at gå glip af interessante begivenheder kan man registrere sig på jubilæumsårets mailliste og få ugentlige nyhedsbreve med de begivenheder der er på programmet i den følgende uge.

Følg med os på Facebook!

Jubilæumsprogrammet præsenteres på de sociale medier. Her kommer nyheder af begivenheders forberedelse og billeder og nyheder fra gennemførte begivenheder. Her kommer du i kontakt med jubilæumsårets Facebook-side,

Lad os samle på minder – #fullveldi1918

Planlægger du en begivenhed til jubilæumsprogrammet? Deltager du i en begivenhed eller nyder du begivenheder på jubilæumsprogrammet? Mærk dine billeder med jubilæumsårets hashtag #fullveldi1918 herved får vi en morsom samling minder fra jubilæumsåret.

Hilsener

Hilsen fra Islands præsident Guðni Th. Jóhannesson

 

Læs Hilsen fra Islands præsident Guðni Th. Jóhannesson

Katrín Jakobsdóttir

Vores fælles suverænitet

 

Læs Katrín Jakobsdóttir

Einar K. Guðfinnsson formand for forberedelses-kommissionen

Læs Einar K. Guðfinnsson formand for forberedelses-kommissionen